Jens Hauerbach
Information Security Manager, Postnord Strålfors
Jens Hauerbach har i mere end 20 år arbejdet med digitalisering og organisationsudvikling med fokus på at udvikle løsninger, der sikrer kontrol af kommunikationen til virksomheden – uanset hvilken henvendelseskanal borgerne eller kunderne vælger at benytte. Det er afgørende for håndteringen af denne kommunikation, at det overordnede mål om et ensartet serviceniveau uanset henvendelsesform understøttes fuldt ud, og at den samlede løsning håndterer så mange delprocesser som muligt, så slutbrugeren alene får præsenteret henvendelsen i den valgte form direkte i ESDH-systemer, fagsystemet eller på sin mail.
Fællesnævneren for de projekter, han arbejder med, er procesoptimering, herunder naturligvis at opnå relevante besparelser ved at digitalisere kommunikationsflowet i fuld kontrol.
Det andet store kompetenceområde, han beskæftiger sig med, er bidmanagement, hvor hans erfaring som salgsdirektør har givet de nødvendige indsigter og kompetencer til at styre både salgsprocessen forud for et udbud og hele processen med at udforme en besvarelse, der tydeliggør den værdi, der efterspørges, samtidig med at den navigerer gennem de ofte meget komplekse krav, der kendetegner ethvert udbud.